De skjulte helte
Peace Kabushenga (tv) og Hamid Faiz
Foto og reportage af Charles Njuguna
Hamid Faiz lod følelserne løbe af med sig, da det blev annonceret, at han var blevet tildelt en achievement pris. Lige fra da han rejste sig for at gå op til podiet til han fik en mikrofon i hånden, var han tydeligvis overvældet af voldsomme følelser.
“Jeg har arbejdet hårdt igennem mere end fire år, og jeg er så glad for, at nogen endelig har fået øje på den indsats,” sagde han til publikum.
Hamid, som for det meste bliver kaldt Junior af hans kammerater, blev tildelt en pris for Bedste afrikanske initiativ. Han har kørt et projekt i Malindi i Kenya, hvor han har hjulpet unge, som i den alder er meget sårbare over for vennernes pres og narkotikamisbrug, ved at komme ind og give dem håb om en bedre fremtid, blandt andet gennem fodbold og en slags grunduddannelse i hvordan de kan forbedre deres liv, hvis nu ikke fodbolden kan gøre det i sig selv.
Denne lørdag aften indbragte hans aktiviteter ham en plads blandt prismodtagerne til den dansk-afrikanske prisfest African Achievement Awards den 3. oktober på SAS Radisson hotellet på Frederiksberg i København.

Peace Kabushenga vandt prisen 'African Female 2009'
Dette afrikanske award-show er ‘one of a kind’ i Danmark en helt unik begivenhed. Det er andet år i træk, at prisuddelingen afvikles, og på nomineringslisten stod nogle rigtigt stærke personligheder lige fra forretningsmænd, professorer, forskere, sportsfolk, entertainere og musikere og mange andre professioner.
Prisuddelingen drejede sig først og fremmest om at synliggøre, at der findes afrikanere og danskere, der på en positiv måde udviser stort talent inden for deres respektive arbejdsområder.
Under prisoverrækkelsen blev publikum begejstret over en bevægende tale, som Peace Kabushenga holdt. Hun er en HIV- og AIDS-aktivist, som oprindeligt kommer fra Uganda, og som nu blev tildelt den æresfulde pris Afrikansk kvinde 2009 (African Female 2009).
“Jeg er meget glad og beæret over at modtage denne pris, og jeg vil gerne opfordre de unge og alle til at passe på, for HIV og AIDS er en reel fare,” sagde hun og fortsatte med at opfordre publikum til at bruge kondomer, for... og på dette tidspunkt vendte alle deres hoveder og auditoriet fyldtes med latter “det er en måde at beskytte fremtidens kulturarv på.”
Udover det, så fangede Kinga Charles & The Reggaelution publikums opmærksomhed med deres reggaemusik, og det gjorde især også de smukke og dejlige modeller, der fremviste forskelligt afrikansk tøjdesign imellem prisuddelingerne.

Elia Johnson (t.v.) og Denise Benzon
Prisuddelingen lagde hovedvægt på at belønne personer og projekter, som har haft en positiv virkning på grund af deres arbejde i lokalsamfundet i Danmark også i forhold til at fremstille et mere positivt image af Afrika generelt.

Arrangementet udfoldede hverdagens “skjulte helte” og roste dem for deres fremragende indsats. De blev hyldet for deres rolle som frontkæmpere i kampen mod det negative lys, som Afrika ofte fremstilles i.
Vinderne i de forskellige kategorier var blandt andre;
• Mzungu Kichaa - Bedste up-and-coming kunstner 2009
• Al Agami Afrikansk mand 2009
• Annet Bedste afrikanske model
• Shelby Productions Bedste afrikanske initiativtager,
• Ida Corr Bedste afrikanske kunstner
• Joe Casey Kwizera - Bedste akademiske bedrift
...blandt andre. Der var mange priser.

Deodato Siquir, Mzungu Kichaa, Kenobi, STIC'S, Vqee og Black Adee var nogle af de kunstnere, der var med til at gøre aftenen til noget særligt.
Arrangørerne udtrykte glæde over, at det lykkedes at skabe en festlig gallaaften med fuldt hus og at vinderne behørigt havde fortjent denne anerkendelse.
Læs mere på
facebook.com/group.php?gid=21473768602

|