Umiddelbart har en sø og en musikgruppe ikke meget tilfælles. Og dog. Lytter man godt efter, kan man fornemme landskabet, farverne, vandet, snart stille snart oprørt, vingesuset fra den majestætiske kondor over bjergene, og befolkningens glæder og sorger i det lokale samfund ved søens bred, når man hører Titicaca spille.

Titicacas medlemmer kommer fra fra Chile, Bolivia og Peru. De har base i København, men har efterhånden spillet overalt i Danmark. Gruppen blev startet af Marco Martiri, som har ført den rundt på turneer i hele Skandinavien, på Island, Færøerne, i Grønland, Irland, Tyskland og Grækenland.

Drømmen er en længere turné rundt i Sydamerika, hvor Titicacas musik virkelig skal stå manddomsprøven som et nyt bud på sydamerikansk folkemusik.
Gruppen har et særligt engagement på danske skoler - med et program sammensat til undervisning af børn i de mindre klasser.

Et andet af Titicacas specialer er opførelse af Ariel Ramìrez værker, Misa Criolla - Navidad Nuestra, hvor gruppen spiller og synger solopartierne i samarbejde med et lokalt kor fra Sjælland.

Titicaca har på sin vis mange ansigter. De tilpasser deres optræden. Men selvfølgelig brænder de først og fremmest for deres egne numre. Det er her, de skiller sig ud fra andre sydamerikanske grupper, som spiller folkemusik og blandt andet optræder på gågaderne rundt omkring. Titicaca vil noget mere og større.
De har masser af ambitioner og stor energi. Efter deres optræden i TV2s Go'morgen Danmark for nylig håber de på, at de har gjort sig positivt bemærket på den danske musikscene. Meget folkemusik har det med at stå stille o

g mere eller mindre blive et levn fra en svunden tid. Hvilket måske også er godt nok. Men Titicaca har forsøgt at kombinere sin hengivenhed for det oprindelige med en personlig og opdateret lyd, hvor alle gruppens medlemmer bidrager med hver sin karakter. Ikke ved kun at give gamle melodier og tekster et friskt pust, men ved simpelthen at bygge nye numre op fra bunden.

Didgeridoo
"Un Sueño a zu Lado" er gruppens første album med egne kompositioner og tekster.
Med CDens titel er vi igen hensat til de høje sletter ved søen, et ordspil over en blålig drøm eller en drøm ved din vandblå side. Bortset fra Ramund, som er en dansk middelaldervise i forklædning, indeholder CDen otte af gruppens egne kompositioner, samt et enkelt remix.

Udover elbas, trommesæt og saxofon, som ikke umiddelbart hører hjemme i traditionel folkemusik, har gruppen kastet sig over det for Sydamerika fremmedartede instrument didgeridoo, som stammer fra Australien. Et langt lige rør med en dyb, nærmest mystisk lyd, som flyder monotont gennem CDens første nummer 'El Didgeridoo'.

Gruppen fremstiller selv sine instrumenter - både didgeridoos, panfløjter, quenaer og trommer. På den måde får de og andre, som måtte være interesserede, "skræddersyede" instrumenter i forhold til for eksempel fingerstørrelse og stemning.
Med Titicacas alsidige stil og musikalske nysgerrighed definerer gruppen selv sin musik som verdensmusik, hvor inspirationen er hentet på tværs af kontinenter og kulturer. Men deres sydamerikanske fædrende arv kan de, heldigvis, aldrig helt løbe fra.

djembe@inform-bbs.dk

[Top of this page ]   [ Index of no. 23 ]   [ English start page ]   [ Dansk startside ]