Fiji vand: Jordens reneste drikkevand

Af Hanne Clausen
0 Kommentar

Øgruppen Fiji består af over 300 forskellige øer. Én af dem hedder Viti Levu, og på denne ø – over 2.600 km fra det nærmeste kontinent – findes verdens reneste drikkevand.

Det er dét, der går under navnet FIJI Water, og som i dag kan købes på flaske over store dele af verden. I Danmark kaldes det primært Fiji vand og kan købes online hos LinusPro Nutrition

Noget af det helt særlige ved Fiji vand er, at det er fuldkommen uberørt af mennesker. Vandet tappes nemlig direkte fra et artesisk grundvandsmagasin ved Yaqara Valley.

At vandmagasinet er artesisk vil sige, at vandet automatisk presses op ad af trykket i hulrummet, og derfor er der ikke behov for boringer eller andre hjælpemidler for at få vandet op til jordoverfladen.

Det er netop derfor, man kan flaske det uden at være i direkte kontakt med det. Det er dermed først, når du åbner din flaske med Fiji vand, at det kommer i kontakt med mennesker.

Fra regnvand til flaskevand

Ud over at være uberørt af mennesker, har Fiji vand også en ganske særlig tur fra regnvand til flaskevand. Området omkring Yaqara Valley består af uberørt regnskov og en stor del af jorden er af vulkansk natur. Det vil sige, at det tropiske regnvand baner sig vej gennem mange lag af vulkansk materiale ned igennem jordoverfladen.

På sin vej gennem vulkanske klippesten opsamler vandet naturlige elektrolytter og mineraler, som blandt andet er med til at gøre Fiji vand til noget helt særligt. I vandet findes blandt andet mineraler som silica, magnesium og calcium.

Silica menes at have en positiv effekt på hår og negle samt at have en positiv virkning på hud og bindevæv. Desuden ved man, at silica findes naturligt i vores knogler og derfor mener mange, at indtagelsen kan bidrage til vedligeholdelse af knoglerne.

Magnesium er et af de mest almindelige stoffer i kroppen og det spiller en vital rolle i opretholdelsen af et normalt stofskifte. Derudover er magnesium et vigtigt stof i forhold til at overføre nerveimpulser til hjertet og andre muskler i kroppen. Calcium styrker knogler og tænder og har desuden indflydelse på vores blodtryk og vores musklers evne til at trække sig sammen.

Godt for dig og godt for andre

Fiji vand indeholder altså masser af gode sager, som kan være med til at bidrage til din generelle sundhed. Desuden er de forskellige mineraler og elektrolytter i vandet med til at give det dets karakteristiske, bløde smag. Af elektrolytter i Fiji vand kan blandt andet nævnes kalium og natrium.

Ud over at Fiji vand er godt for dig, er det desuden også godt for andre. Ejerne af og medarbejderne hos FIJI Water har nemlig startet FIJI Water Foundation, som er en velgørenheds fond, der fokuserer på netop Fijiøerne. De bidrager til at skaffe rent drikkevand til landlige områder og bygge uddannelsesfaciliteter og infrastruktur på øerne. 

Derudover hjælper organisationen med at sørge for sundhedsydelser til de mest udsatte folkegrupper samt at sørge for krisehjælp i forbindelse med ekstreme vejrforhold på øerne.

Grundet deres afsides placering midt i Stillehavet er der eksempelvis ganske hyppigt oversvømmelser på øerne. I forbindelse med denne slags udfordringer kan FIJI Water Foundation være behjælpelig med genopbygning og akut hjælp, og dermed er Fiji vand ikke blot godt for dig, men også godt for andre. 

You may also like

Tilføj en kommentar