Kjoler til de mange sommerdage

Af Hanne Clausen
1 Kommentar

Hvordan tilbringer du din sommer? Er du pigen, der helst bruger dagene på at dase på stranden og i ny og næ tage en dukkert i havet; vil du allerhelst bruge dine fridage på at hygge med dine venner i den nærmeste park med rigelige mængder grillmad og spil; eller sidder du gerne på en skøn lille fortovscafé, nyder bylivet og får et koldt glas vin?

Uanset hvordan du bruger din tid om sommeren, går du sikkert også op i, at sommertøjet er perfekt. Lækkert, let, skønt og fashionabelt.

Nogle piger sværger til en sommer i denimshorts, t-shirt og grove sandaler, andre igen til den voluminøse nederdel , fine toppe og flade sandaler. Og så er der dem af os, der sværger til sommerkjolerne!

Sommerkjoler til strand og læskende is

Surfer chick med hang til kjoler eller strand babe i sommermånederne? I så fald skal du have fat i kjolerne, der passer perfekt til en dag ved havet, og som klæder dit saltvandskrusende hår og brune ben. Et vigtigt feature ved sommerkjolerne til stranddagene er, at de skal være lige til at smide over bikinien eller badedragten.

Så er du at finde på stranden en stor del af sommermånederne, er de løse bomuldskjoler med spaghettistropper det rigtige valg. En let, hvid kjole er et sikkert valg, når du skal finde kjolen til at tage over en mønstret bikini. Et par praktiske sandaler og du er klar til turen fra din plads i sandet til den nærmeste iskiosk.

De lette maxikjoler er endnu et valg, der altid klæder dit badetøj. Så har du en dag fået nok af solen stråler, er en lang sommerkjole og en bredskygget hat et lækkert og bohemet valg.

Parkens smukkeste sommerkjole

Hygge med vennerne, spil i parken og mad på engangsgrillen. Måske er dette senariet på den perfekte sommer for dig, og i så fald søger du sommerkjoler, der er fine, praktiske og lune til når solen går ned. En praktisk kjole betyder i hvert fald, at du ikke skal gå efter den stramme af slagsen.

Denne kjole er alt for besværlig at kravle rundt på græsplænen i og den er heller ikke ligefrem god at løbe i, hvis du giver dig i kast med en omgang frisbee.

Heldigvis for dig så er de a-formede kjoler super fashionable.

Oven i det får du fat i en kjole, der er let at bevæge sig i samtidig med, at det er en af de fineste sommerkjoler. En blomstret sag med stropper er perfekt! Og så er kombinationen af det blomstrede stof, espadriller og en cool, grå sweatshirt til de kølige aftener fantastisk!

Cafeer, byliv, tapas og god vin. Dette kan også være måden, hvorpå du allerhelst bruger din sommer, og til disse dage er de fine sommerkjoler med masser af detaljer og højhælede sandaler perfekt. Nyder du også at bruge eftermiddagen eller aftenen på at kigge på mennesker i det travle byliv, som solens komme altid bringer med sig?

Der er ikke noget bedre end at sidde på en udendørs café med gode venner, dele lidt tapas og drikke kold rosévin. Mulighederne for dig er mange; en stram sommerkjole er perfekt til de dage, hvor du skal være ude den halve nat. Kombiner den med en oversize blazer for modspillet til den stramme facon. En anden mulighed er de lette og luksuriøse silkekjoler; med sommeren på sit højeste er en farvet sag et smukt valg.

Vælger du en sommergul kjole, så hold alt andet neutralt.

Det betyder nudefarvede hæle, guldsmykker og en sort læderjakke, hvis planen er, at blive hængende udendørs til langt ud på natten.

Sommerkjoler er fantastiske. Og alle kjoler kan egentlig gå under den betegnelse, så længe du kan iføre dig dem i +25 grader. Måske leder du hverken efter den perfekte kjole til stranden, sommerkjolen til parken eller den lækre sag til café livet men noget helt fjerde.

Heldigvis finder du utrolig meget inspiration på nettet, så mangler du ideer er det bare at læse et par gode indlæg som dette, og med ét står du med en lysklar idé til din perfekte sommergarderobe. Vil du gerne læse lidt mere om sommerkjoler, så besøg sider som http://www.femina.dk/tags/sommerkjoler eller https://www.lykkebylykke.dk/shop/kjoler-8s1.html. Er du på udkig efter en ny så tag et kig på http://www.katoni.dk/toej/kjoler/sommerkjoler/.

You may also like

1 Kommentar

Nielsine Munk 22. september 2016 - 09:16

har du kjoler til fest?

Reply

Tilføj en kommentar